I de sene­re år har fri­vil­lig­hed ind­ta­get en vig­tig plads på den poli­ti­ske dags­or­den, både blandt skif­ten­de rege­rin­ger og i kom­mu­ner­ne. Et øget pres på den dan­ske vel­færds­mo­del og et ønske om et aktivt civil­sam­fund har aktu­a­li­se­ret et behov for at ind­dra­ge civil­sam­fun­det i vel­færds­op­ga­ver. Men hvad bety­der den nye poli­ti­ske dags­or­den for fri­vil­lig­he­den – både i for­hold til det fri­vil­li­ge soci­a­le arbej­de i udsat­te bolig­om­rå­der, men også i for­hold til fri­vil­lig­he­dens rol­le i nye sam­ar­bejds­re­la­tio­ner med det offent­li­ge?

I over et år har Det Boligso­ci­a­le Fæl­les­se­kre­ta­ri­at i et unikt sam­ar­bej­de med Syd­dansk Uni­ver­si­tet under­søgt vil­kå­re­ne for fri­vil­ligt arbej­de i udsat­te bolig­om­rå­der. Tirs­dag den 16. august blev resul­ta­ter­ne af under­sø­gel­sen offent­lig­gjort og debat­te­ret af råd­mænd, byrå­dspo­li­tik­ke­re og fri­vil­lig­heds­re­præ­sen­tan­ter fra Aar­hus.

Rap­por­ten kon­klu­de­rer blandt andet, at den nyligt ved­tag­ne med­bor­ger­skabspo­li­tik i Aar­hus Kom­mu­ne indi­ke­rer en ny kom­mu­nal til­gang til sam­spillet mel­lem kom­mu­ne og bor­ger, hvor den enkel­te bor­ger tager del i, og føler ansvar for, lokal­sam­fun­det. Den nye med­bor­ger­skabspo­li­tik læg­ger op til en mere indi­vi­du­a­li­se­ret og uor­ga­ni­se­ret til­gang til fri­vil­lig­hed. Den­ne udvik­ling opfat­ter de fri­vil­li­ge for­e­nin­ger som en udfor­dring.

Den­ne sto­re for­skel i for­stå­el­sen af og hold­nin­ger til begre­ber som fri­vil­lig­hed og med­bor­ger­skab bli­ver sat til debat. Råd­mæn­de­ne Büny­a­min Sim­sek, Tho­mas Medom og Jet­te Ski­ve vil blandt andet sva­re på, hvil­ke for­vent­nin­ger de har til de fri­vil­li­ges invol­ve­ring i kom­mu­na­le opga­ver.

Del­ta­ger­ne på kon­fe­ren­cen er en blan­det grup­pe af boligso­ci­a­le med­ar­bej­de­re, kom­mu­na­le med­ar­bej­de­re, repræ­sen­tan­ter fra fri­vil­li­ge orga­ni­sa­tio­ner, fri­vil­li­ge, stu­de­ren­de med fle­re.

 

Læs hele rap­por­ten her­un­der eller se den som PDF:


Se sli­des fra Bjar­ne Ibsens oplæg her­un­der eller down­lo­ad Power­po­int filen:

 

Se sli­des fra Micha­el Feh­sen­felds oplæg her­un­der eller down­lo­ad Power­po­int filen:

 

Sidst på kon­fe­ren­cen rej­ste Bjar­ne Ibsen en ræk­ke dilem­ma­er, per­spek­ti­ver og spørgs­mål, som debat­ten hav­de givet inspira­tion til:

  1. En del ind­læg på kon­fe­ren­cen hand­le­de om de ord og udtryk, vi bru­ger for fri­vil­lig­he­den og fri­vil­ligt arbej­de. Man bør skel­ne mel­lem bl.a.
    1. fri­vil­ligt arbej­de, som nor­malt defi­ne­res som en uløn­net og fri­vil­lig hand­ling, der udfø­res over­for andre end nær­me­ste fami­lie og ven­ner, som andre har gavn og glæ­de af, og som er orga­ni­se­ret eller plan­lagt.
    2. Bru­ger- eller bor­ge­r­in­vol­ve­ring som når man invol­ve­rer for­æl­dre til børn på sko­len, pårø­ren­de til ældre på ple­je­cen­tret, og patien­ter­ne på syge­hu­set.
    3. Almin­de­lig og spon­tan hjælp­som­hed – som både kan være kortva­rig og lidt læn­ge­re varen­de, når for­æl­dre hjæl­per til ved et arran­ge­ment i fod­bold­klub­ben
      Måske kan det hele betrag­tes som et udtryk for for­skel­li­ge for­mer for med­bor­ger­skab.
  2. Fri­vil­ligt arbej­de er også en ’pligt’. Man siger ofte, at ’fri­vil­lig­hed lever af lyst og dør af pligt’. Det er en pro­ble­ma­tisk måde at for­stå fri­vil­ligt arbej­de på. Mas­ser af men­ne­sker påta­ger sig fri­vil­ligt arbej­de som en ’for­plig­tel­se’ i for­hold til noget, som bety­der noget for dem. Der­for er det hel­ler ikke noget, som de bare kan lade være med, hvis de ikke mere gider. Fri­vil­lig­hed uden en eller anden form for ’pligt’ giver ikke ret meget mening.
  3. I dis­kus­sio­ner­ne om et stær­ke­re sam­ar­bej­de mel­lem den fri­vil­li­ge og den kom­mu­na­le sek­tor glem­mer man ofte, at civil­sam­fun­det – et andet udtryk for den fri­vil­li­ge sek­tor, for­e­nings­liv og fri­vil­lig­hed – kun giver mening, hvis det er uaf­hæn­gigt af den offent­li­ge sek­tor. Der er i prin­cip­pet ikke noget, som er helt uaf­hæn­gigt, men så uaf­hæn­gig, at det ikke mister sin selv­be­stem­mel­se. Dvs. selv bestem­mer mål, meto­der, orga­ni­se­rings­form, finan­si­e­ring mv.
  4. Der tages man­ge vel­me­nen­de ini­ti­a­ti­ver fra kom­mu­nal side, hvor man ger­ne vil i dia­log med bor­ger­ne, gøre noget for en grup­pe, enga­ge­re fri­vil­li­ge, sam­ar­bej­de med for­e­nin­ger mv. Ofte benævnt som ’kom­mu­na­le pro­jek­ter’. De kri­ti­se­res for at være en kon­kur­rent for for­e­nin­ger og fri­vil­li­ge ini­ti­a­ti­ver og for at løbe ud i san­det, når pro­jek­t­mid­ler­ne hører op. Men man­ge for­e­nin­ger og fri­vil­li­ge ini­ti­a­ti­ver opstår ikke bare fra neden. De ska­bes – eller igang­sæt­tes – i man­ge til­fæl­de fra oven. Pro­ble­met er imid­ler­tid, at de som regel ikke sig­ter på ’demo­kra­tisk sel­vor­ga­ni­se­ring’, hvor det er bor­ger­ne selv, der over­ta­ger og taget ansva­ret. Det kun­ne / bur­de være et mål for de fle­ste af dis­se pro­jek­ter.
  5. På kon­fe­ren­cen blev kur­ser for og uddan­nel­se af fri­vil­li­ge også dis­ku­te­ret. Men forsk­ning stil­ler spørgs­måls­tegn ved sådan­ne kur­sers betyd­ning. Der er andre måder at lære på, fx inter­nt i den enkel­te for­e­ning eller i loka­l­om­rå­det, ved at den fri­vil­li­ge har en ’men­tor’ eller vej­le­der, eller ved at man etab­le­rer et net­værk af per­so­ner, der arbej­der med det sam­me (fx kas­se­re­re).
  6. Aar­hus Kom­mu­ne – som man­ge andre kom­mu­ner – vil ger­ne styr­ke fri­vil­lig­he­den og frem­me med­bor­ger­ska­bet. Men det for­ud­sæt­ter givet­vis en rela­tiv stor fri­hed uden for meget kon­trol og sty­ring oven­fra. Det går imid­ler­tid imod en anden ten­dens i kom­mu­ner­ne, hvor evi­dens, eva­lu­e­ring, målsty­ring ol. vin­der frem. Og det kan være svært at for­e­ne med i høje­re grad at lade bor­ger­nes inter­es­ser og enga­ge­ment kom­me til orde. For tænk, hvis der ikke er evi­dens for det, som bor­ger­ne ger­ne vil, tænk hvis nu eva­lu­e­rin­gen viser, at de fri­vil­li­ges ind­sats ikke har den betyd­ning, som de fri­vil­li­ge selv tror, at de har.