I foråret 2015 indgik Det Boligsociale Fællessekretariat og Syddansk Universitet, en aftale om at undersøge ’forudsætningerne for frivillighed i udsatte boligområder i Aarhus’. Det blev besluttet, at undersøgelsen skulle fokusere på opfattelser og forståelser af frivillighed, en kortlægning af frivillighed og foreningsliv i boligområderne samt en spørgeskemaundersøgelse blandt foreninger og kommunale institutioner i boligområderne. Rapporten er nu offentliggjort og har til formål at give en forståelse af, hvordan de nye politikker, strategier og begreber omkring frivillighed influerer på vilkårene for at drive frivilligt arbejde i de udsatte boligområder.

Undersøgelsen beskæftiger sig med to niveauer: et diskursivt og et konkret niveau. Det diskursive niveau har til formål at belyse forståelser, opfattelser og holdninger til frivillighed. Der er mange nye begreber, som søger at indkredse det frivillige felt såsom medborgerskab, civilsamfund, samskabelse, relationel velfærd etc. Få af disse begreber har en veldefineret eller entydig definition. Tværtimod bruges de ofte med ’løs hånd’. Det konkrete niveau vil, gennem kvantitative og kvalitative undersøgelser, belyse omfanget af frivillighed og samarbejdet med det kommunale samt holdninger dertil. Det er ikke hensigten i denne rapport at definere de forskellige begreber. Hensigten er derimod at belyse, hvordan begreberne forstås og bruges af forskellige aktører, og hvordan de forskellige forståelser kan have betydning for praksis.

Konklusioner

Rapporten gennemgår en række udfordringer i forhold til frivilligt arbejde i de boligsociale områder i Aarhus. Først og fremmest er det værd at notere, at alle de involverede parter – kommunale såvel som boligsociale og frivillige repræsentanter – giver udtryk for en stor interesse i, og velvilje mod, at skabe et godt fundament for det frivillige arbejde i boligområderne. Det gælder både i forhold til at forbedre vilkårene for det frivillige arbejde og i forhold til et øget samarbejde på tværs af det kommunale, det boligsociale og det frivillige. Det er intentionen, at de udfordringer, rapporten påpeger, samtidig opfattes som udviklingspotentiale i arbejdet med at forbedre vilkårene for det frivillige engagement:

  • Den nyligt vedtagne medborgerskabspolitik i Aarhus Kommune indikerer en ny kommunal tilgang til samspillet mellem kommune og borger, hvor den enkelte borger tager del i, og føler ansvar for, lokalsamfundet. Medborgerskabspolitikken lægger dermed også op til en mere individualiseret og uorganiseret tilgang til frivillighed. De frivillige foreninger opfatter denne udvikling som en udfordring.
  • Der er store forskelle i forståelser af og holdninger til begreber som frivillighed og medborgerskab. Ligeledes er der stor forskelle i opfattelsen af de politiske intentioner bag kommunens ønske om øget involvering af frivillige/borgere. Forskellene kan forbindes til informanternes position og defineres af, hvorvidt informanten er kommunal leder, boligsocial medarbejder eller frivilligrepræsentant. De kommunale fokuserer på demokratiserende effekter af den nye politik. De boligsociale medarbejdere udtrykker skepsis og har fokus på økonomiske incitamenter og effekter.
  • Boligsociale medarbejdere skelner mellem ’interne’ og ’eksterne’ frivillige. Der er en tendens til at prioritere de ’interne’ frivillige, fordi disse opfattes som mere socialt bæredygtige. De lokale frivillige foreninger ønsker mere medindflydelse på kommunale initiativer.
  • Der er generelt positive tilkendegivelser fra frivillige og kommunale institutioner om det eksisterende samarbejde og ønske om mere samarbejde.

Læs hele rapporten herunder eller se den som PDF: