Fællesskab i Åbyhøj
I januar 2020 slog AL2bolig dørene op til nye beboerlokaler på Vibyvej 63B, Åbyhøj. Beboerlokalerne er opstået med ønske fra beboere, der efterspurgte et sted til fælles aktiviteter. Lokalerne danner rammen for at beboere kan igangsætte aktiviteter og dyrke lokale fællesskaber.
Udformningen og daglige drift af lokalerne drives af en frivillig styregruppe i tæt samarbejde med AL2boligs beboerkonsulent.
De frivillige aktiviteter spænder bredt fra lektiecafé til fællesspisning, lydstudie, kreaklub, Repair Cafe og ungeaften.
Som led i AL2boligs vision om at skabe stærke fællesskaber med plads til mangfoldighed og respekt for den enkelte, har organisationsbestyrelsen i AL2bolig afsat et beløb til at etablere, afprøve og drive fælles beboerlokaler på Vibyvej i Åbyhøj i 2020.
AL2bolig har 23 afdelinger i Åbyhøj. Afdelingerne er af blandet bebyggelse og udgør 1689 lejemål.
Frirum
Vibyvej 63B, KL
8230 Åbyhøj
Vibyvej — Åbyhøj på sociale medier