Det gode fællesskab
Tæt ved Det nye Universitetshospital i Skejby ligger Marienlystvangen i landlige omgivelser. Afdelingen, som i daglig tale kaldes Storbylandsbyen, er den eneste af sin slags herhjemme. Det er et socialt bæredygtigt boligområde, der bygger på idéen om omvendt integration.
Storbylandsbyen er speciel ved, at den består af 20 beboere, som er henvist af kommunen, og 20 beboere fra vores normale venteliste. Beboerne, der er henvist af kommunen, har tidligere haft problemer med hjemløshed, har en psykisk sygdom eller lignende. Det er vigtigt for afdelingen, at beboerne har lyst til at engagere sig i afdelingens gode fællesskab.
Storbylandsbyen er blevet til i et samarbejde mellem Østjysk Bolig, Aarhus Kommune og Socialt Udviklingscenter SUS.
Film: Storbylandsbyen — Inklusion, fællesskab og godt naboskab
Storbylandsbyen består af 40 rækkehuse — fem på 50 kvm og 35 på 40 kvm. Boligerne er mørkegrå med røde detaljer. På taget af boligerne sidder der solceller.
Fælleshuset Storbylandsbyen