Journalister og medier er meget velkomne til at kontakte Det Boligsociale Fællessekretariat for oplysninger om sekretariatet og vores holdning til boligsocialt arbejde og udsatte boligområder i Aarhus. Vi tilstræber åbenhed og vægter etikken højt i forhold til trykt eller elektronisk omtale af beboerne i udsatte boligområder.
Fakta om Det Boligsociale Fællessekretariat
Det Boligsociale Fællessekretariat arbejder for at skabe socialt velfungerende, almene boligområder i Aarhus. Arbejdet skal i sidste ende medvirke til at skabe gode og velfungerende almene boligområder i Aarhus, hvor beboerne har de samme muligheder i forhold til uddannelse og beskæftigelse samt familie- og fritidsliv som i resten af byen.
Det Boligsociale Fællessekretariat blev stiftet i 2007, hvor de almene boligforeninger i Aarhus gik sammen om at etablere sekretariatet.