Årsskrift
Brobyggerfunktionen Bydelsguide Aarhus
Evaluering af brobyggerfunktionen Bydelsguide Aarhus
Som en del af Aarhus Byråds Aftale om udsatte boligområder fra 2018 ønskede byrådet at sikre mest mulig tryghed for beboerne, der skulle genhuses i andre boligområder i forbindelse med udviklingsplanerne for Gellerup-Toveshøj i Brabrand Boligforening og Bispehaven i Østjysk Bolig Lejerbo. I størstedelen af de tilflyttede områder er der ikke det samme sociale beredskab som det er tilfældet i de fraflyttede boligområder. Det har derfor været vigtigt at støtte de genhusede beboere i at falde godt til i deres nye boligområde og at tage hånd om eventuelle udfordringer, de måtte have i relation til genhusningen.
Med afsæt i byrådets Aftale om udsatte boligområder (2018) blev brobyggerfunktionen Bydelsguide Aarhus udviklet og implementeret som en del af genhusningen af beboere til de nye boligområder. Funktionen blev tilknyttet Det Boligsociale Fællessekretariat og var aktiv fra marts 2021 til og med marts 2024. Bydelsguide Aarhus bestod af en brobyggermedarbejder, kaldet bydelsguiden, som var den primære udførende part i indsatsen. I en halvårlig periode var det pga. flere opgaver nødvendigt at øge indsatsen med en ekstra bydelsguide med 15 timer om ugen. Begge medarbejdere havde brede socialfaglige kompetencer med stærke relationelle evner og et godt kendskab til boligområderne.
Evalueringen, udført af Det Boligsociale Fællessekretariat, bygger på projektets erfaringer og indsamlede data. Afslutningsvis i evalueringen opsamles en række læringspunkter, der med fordel kan anvendes ved igangsættelse af lignende funktioner eller ved integration af elementer fra indsatsen i kommende genhusningsprocesser.
Fleksibel udlejning 2022
Evaluering af fleksibel udlejning
Aarhus Kommune og de almene boligorganisationer i BL’s 5. kreds arbejder tæt sammen om ambitionen om at sikre en blandet by. Siden 1990’erne har et af tiltagene til at imødegå udfordringer i udsatte boligområder været anvendelse af udlejningsredskabet fleksibel udlejning.
Formålet med evalueringen er at formulere anbefalinger til den kommende strategi for udlejningsredskaber og eventuelt tilpasse administrationsgrundlaget for fleksibel udlejning samt kommissoriet for Det Fælles Udlejningsforum.
Flyttemønstre i Aarhus 2022
En første analyse af flyttemønstre i Aarhus
Analysen af flyttemønstre i de udsatte boligområder i Aarhus er udarbejdet i et samarbejde mellem MSB, BA og Det Boligsociale Fællessekretariat. Analysen belyse, hvordan flyttemønstre kan bidrage til forståelsen af byens generelle udvikling. Eksempelvis ift. spørgsmålet om, hvem – og hvad kendetegner dem – der flytter ind i de almene boliger? Og hvornår de flytter ud igen?
Resume af analysen kan findes her: Resume: En første analyse af flyttemønstre i Aarhus
Iværksætterunge
Iværksætterunge er et valgfag, der sker i samarbejde mellem folkeskoler og boligsociale indsatser. Faget har til formål at give de deltagende elever entreprenørielle kompetencer.
Denne bog samler op på erfaringerne fra pilotprojektet i Aarhus Kommune og Slagelse Kommune og indeholder en række anbefalinger til, hvordan Iværksætterungeforløb med fordel kan startes op og drives.
Iværksætterunge er udviklet i et samarbejde mellem Det Boligsociale Fællessekretariat i Aarhus og Fonden for Entreprenørskab. Pilotprojektet har været finansieret af Den A.P. Møllerske Støttefond.
Bydelsguide Aarhus
Brobyggerfunktionen har sit udspring i Byrådets beslutning om fysiske bydelsforandringer i Bispehaven og Gellerup-Toveshøj de næste mange år. En konsekvens af beslutningen er, at mange familier/beboere skal flytte til et nyt område i kommunen uden selv at have initieret dette.
Bydelsguide Aarhus er et samarbejde mellem BL’s 5. kreds og Aarhus Kommune. Det Boligsociale Fællessekretariat er tovholder for indsatsen.
Byg Op-modellen
Byg Op har skabt lokale job og praktikpladser i forbindelse med bygge- og renoveringsprojekter i de almene boligforeninger i Aarhus fra 2012 til 2019, og har været bindeleddet mellem bygherre, entreprenører og beboere.
Denne bog samler op på erfaringer fra Byg Op og arbejdet med at skabe lokale job- og uddannelsesmuligheder via byggerier i almene boligområder i Aarhus.
Byg Op er udviklet i Det Boligsoicale Fællessekretariat og finansieret af flere forskellige parter. Indledningsvis via midler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd i Aarhus. I perioden 2016–2018 via en projektbevilling fra VELUX Fonden og medfinansering fra Beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus Kommune.
Evaluering fleksibel udlejning
Udlejningsaftaler mellem de almene boligorganisationer og Aarhus Kommune har siden 1990’erne været et af de redskaber, man i fællesskab har anvendt, for at imødegå udfordringer i udsatte boligområder. De to typer aftaler, der fortsat er i brug, er fleksibel udlejning og kombineret udlejning.
Denne evaluering fokuserer på fleksibel udlejning1 . Baggrunden for evalueringen er aftalen om principper for udlejningsredskaber, også omtalt Strategi for udlejningsredskaber, som Boligforeningernes 5. kreds og Aarhus Kommune indgik d. 22. februar 2013. I denne er indskrevet en evaluering af strategien fire år efter strategiens ikrafttræden forud for, at strategien forlænges/revideres.
Mænds Mødesteder i boligområder
Mænds Mødesteder er steder, hvor mænd kan mødes og være sammen med det formål at styrke trivsel og sundhed blandt mænd. Med Mænds Mødesteder kan mænd blive en del af et fællesskab og på sigt blive en mere synlige og involverede i boligområdet.
Dette hæfte giver inspiration til, hvordan du kan opstarte og drive Mænds Mødesteder. Hæftet bygger på erfaringer fra fire boligområder i Aarhus: Trige, Herredsvang, Frydenlund og Vandtårnsområdet.
I samarbejde med de lokale boligsociale helhedsplaner og Det Boligsociale Fællessekretariat har disse fire boligområder etableret mødesteder, hvor mænd kan være sammen om meningsfulde aktiviteter i et trygt miljø med plads til alle.
Mænds Mødesteder er et partnerskab med Forum for Mænds Sundhed, finanseret af Sundhedsministeriets partnerskabspulje Sundere liv for alle 2015–2018.
Evaluering af sundhedscafeerne
Evaluering af Sundhedscafeerne (2014–2017)
Sundhedscafeerne i Aarhus er et åbent sundhedstilbud til beboere i fire udsatte boligområder, skabt i et samarbejde mellem Aarhus Kommune Sundhed og Omsorg og de boligsociale helhedsplaner via Det Boligsociale Fællessekretariat. Projektet har løbet i to projektperioder. Evalueringen omhandler den seneste (2014- 2017) og er gennemført af Det Boligsociale Fællessekretariat.
I Sundhedscafeerne kan interesserede få rådgivning omkring sundhed, helbred samt om relevante tilbud i såvel sundhedsvæsenet som i den boligsociale helhedsplan, frivillige foreninger m.v. Det særlige ved Sundhedscafeerne er, at det er et lokalt tilbud, hvor boligsociale medarbejdere og kommunalt ansatte med sundhedsfaglig baggrund samarbejder om at styrke beboernes sundhed med udgangspunkt i egne ønsker og behov.
Tilbuddet består i en fortrolig sundhedssamtale med en kommunal sundhedsprofessionel medarbejder og/eller måling af blodtryk og blodsukker samt vejning1 . Den primære målgruppe er udsatte beboere, den sekundære er alle beboere.
Kontakt
Det Boligsociale Fællessekretariat
Mariane Thomsens Gade 2F, 6.1.
8000 Aarhus C