Aarhus Byråd besluttede sidste år, at der skal gennemføres en evaluering af Det Boligsociale Fællessekretariats arbejde. Evalueringen finder sted i efteråret 2017 og gennemføres af Integration og Bydelsudvikling i Borgmesterens Afdeling, Aarhus Kommune. En række af Det Boligsociale Fællessekretariats samarbejdspartnere vil blive inviteret til at deltage i evalueringen – enten på møder der allerede er i kalenderen eller som separate workshops. Processen afsluttes med en afrapportering af anbefalinger til Aarhus Byråd i foråret 2018.
Vi håber på stor og engageret deltagelse, så vi får et godt fælles afsæt for fremtidens Boligsociale Fællessekretariat.