I for­å­ret 2015 ind­gik Det Boligso­ci­a­le Fæl­les­se­kre­ta­ri­at og Syd­dansk Uni­ver­si­tet, en afta­le om at under­sø­ge ’for­ud­sæt­nin­ger­ne for fri­vil­lig­hed i udsat­te bolig­om­rå­der i Aar­hus’. Det blev beslut­tet, at under­sø­gel­sen skul­le foku­se­re på opfat­tel­ser og for­stå­el­ser af fri­vil­lig­hed, en kort­læg­ning af fri­vil­lig­hed og for­e­nings­liv i bolig­om­rå­der­ne samt en spør­ge­ske­maun­der­sø­gel­se blandt for­e­nin­ger og kom­mu­na­le insti­tu­tio­ner i bolig­om­rå­der­ne. Rap­por­ten er nu offent­lig­gjort og har til for­mål at give en for­stå­el­se af, hvor­dan de nye poli­tik­ker, stra­te­gi­er og begre­ber omkring fri­vil­lig­hed influ­e­rer på vil­kå­re­ne for at dri­ve fri­vil­ligt arbej­de i de udsat­te boligområder.

Under­sø­gel­sen beskæf­ti­ger sig med to niveau­er: et dis­kur­sivt og et kon­kret niveau. Det dis­kur­si­ve niveau har til for­mål at bely­se for­stå­el­ser, opfat­tel­ser og hold­nin­ger til fri­vil­lig­hed. Der er man­ge nye begre­ber, som søger at ind­kred­se det fri­vil­li­ge felt såsom med­bor­ger­skab, civil­sam­fund, sam­ska­bel­se, rela­tio­nel vel­færd etc. Få af dis­se begre­ber har en vel­de­fi­ne­ret eller enty­dig defi­ni­tion. Tvær­ti­mod bru­ges de ofte med ’løs hånd’. Det kon­kre­te niveau vil, gen­nem kvan­ti­ta­ti­ve og kva­li­ta­ti­ve under­sø­gel­ser, bely­se omfan­get af fri­vil­lig­hed og sam­ar­bej­det med det kom­mu­na­le samt hold­nin­ger der­til. Det er ikke hen­sig­ten i den­ne rap­port at defi­ne­re de for­skel­li­ge begre­ber. Hen­sig­ten er der­i­mod at bely­se, hvor­dan begre­ber­ne for­stås og bru­ges af for­skel­li­ge aktø­rer, og hvor­dan de for­skel­li­ge for­stå­el­ser kan have betyd­ning for praksis.

Kon­klu­sio­ner

Rap­por­ten gen­nem­går en ræk­ke udfor­drin­ger i for­hold til fri­vil­ligt arbej­de i de boligso­ci­a­le områ­der i Aar­hus. Først og frem­mest er det værd at note­re, at alle de invol­ve­re­de par­ter – kom­mu­na­le såvel som boligso­ci­a­le og fri­vil­li­ge repræ­sen­tan­ter – giver udtryk for en stor inter­es­se i, og vel­vil­je mod, at ska­be et godt fun­da­ment for det fri­vil­li­ge arbej­de i bolig­om­rå­der­ne. Det gæl­der både i for­hold til at for­bed­re vil­kå­re­ne for det fri­vil­li­ge arbej­de og i for­hold til et øget sam­ar­bej­de på tværs af det kom­mu­na­le, det boligso­ci­a­le og det fri­vil­li­ge. Det er inten­tio­nen, at de udfor­drin­ger, rap­por­ten påpe­ger, sam­ti­dig opfat­tes som udvik­lings­po­ten­ti­a­le i arbej­det med at for­bed­re vil­kå­re­ne for det fri­vil­li­ge engagement:

  • Den nyligt ved­tag­ne med­bor­ger­skabspo­li­tik i Aar­hus Kom­mu­ne indi­ke­rer en ny kom­mu­nal til­gang til sam­spil­let mel­lem kom­mu­ne og bor­ger, hvor den enkel­te bor­ger tager del i, og føler ansvar for, lokal­sam­fun­det. Med­bor­ger­skabspo­li­tik­ken læg­ger der­med også op til en mere indi­vi­du­a­li­se­ret og uor­ga­ni­se­ret til­gang til fri­vil­lig­hed. De fri­vil­li­ge for­e­nin­ger opfat­ter den­ne udvik­ling som en udfordring.
  • Der er sto­re for­skel­le i for­stå­el­ser af og hold­nin­ger til begre­ber som fri­vil­lig­hed og med­bor­ger­skab. Lige­le­des er der stor for­skel­le i opfat­tel­sen af de poli­ti­ske inten­tio­ner bag kom­mu­nens ønske om øget invol­ve­ring af frivillige/borgere. For­skel­le­ne kan for­bin­des til infor­man­ter­nes posi­tion og defi­ne­res af, hvor­vidt infor­man­ten er kom­mu­nal leder, boligso­ci­al med­ar­bej­der eller fri­vil­li­gre­præ­sen­tant. De kom­mu­na­le foku­se­rer på demo­kra­ti­se­ren­de effek­ter af den nye poli­tik. De boligso­ci­a­le med­ar­bej­de­re udtryk­ker skep­sis og har fokus på øko­no­mi­ske inci­ta­men­ter og effekter.
  • Boligso­ci­a­le med­ar­bej­de­re skel­ner mel­lem ’inter­ne’ og ’ekster­ne’ fri­vil­li­ge. Der er en ten­dens til at pri­o­ri­te­re de ’inter­ne’ fri­vil­li­ge, for­di dis­se opfat­tes som mere soci­alt bære­dyg­ti­ge. De loka­le fri­vil­li­ge for­e­nin­ger ønsker mere medind­fly­del­se på kom­mu­na­le initiativer.
  • Der er gene­relt posi­ti­ve til­ken­de­gi­vel­ser fra fri­vil­li­ge og kom­mu­na­le insti­tu­tio­ner om det eksi­ste­ren­de sam­ar­bej­de og ønske om mere samarbejde.

Læs hele rap­por­ten her­un­der eller se den som PDF: