Lige op til Grundlovsdag blev de sidste kasser pakket ned og flyttelæsset kørt afsted. Så lige nu har vi travlt med at finde på plads i vores nye lokaler i Pakhusene på Aarhus Ø. Lokalerne på sjette sal deler vi stadig med Boligsocialnet og BL — Danmarks Almene Boliger, hvilket vi er superglade for, da det giver så god mening kollegialt og fagligt. Vi ser frem til at udfylde vores rolle for det boligsociale Aarhus fra vores nye rammer. Vi vil jo fortsat have vores dagligdag i en vekselvirkning mellem at være ude i de forskellige boligområder og være her på kontoret på Aarhus Ø. I er altid velkommen til at komme og besøge os, og vi planlægge også et lille arrangement, hvor samarbejdspartnere kan komme på besøg. Mere om det senere.
Vores nye fysiske adresse
Mariane Thomsens Gade 2F, 6.1
8000 Aarhus C
Men de ikke-fysiske adresser er som de plejer, så I fortsat kan finde os på Facebook, LinkedIn og her på hjemmesiden fs-aarhus.dk.
Nyt logo
Vi har her i Coronatiden haft en hurtig proces omkring at få et nyt logo. Det synes vi, er helt naturligt at lancere samtidig med vores flytning. I kan se vores nye logo på toppen af siden, og vi er glade for et lidt simplere udtryk, der stadig udtrykker vores rolle lige der mellem mennesker og boliger.