Projekt “Frivillighedsanalyse” ophørte under regi af Det Boligsociale Fællessekretariat pr 31. august 2016.
Herunder er samlet det materiale, der har været tilgængeligt om projektet på fs-aarhus.dk:
Vilkårene for frivilligt arbejde i udsatte boligområder
Det Boligsociale Fællessekretariat og Syddansk Universitet har indgået et samarbejde om at undersøge Vilkårene for frivilligt arbejde i udsatte boligområder i Aarhus. Undersøgelsen er både en selvstændig undersøgelse af vilkårene i Aarhus Kommune men indgår også i en større undersøgelse af ’Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor’ på tværs af landets kommuner.
I Danmark har vi en stærk tradition for frivilligt arbejde. Traditionelt set har frivilligt arbejde været knyttet til foreningsarbejde. I de senere år har frivilligheden indtaget en vigtig plads på den politiske dagsorden, både blandt skiftende regeringer og i kommunerne. Et øget pres på den danske velfærdsmodel og et ønske om et aktivt civilsamfund har aktualiseret et behov for at inddrage civilsamfundet i velfærdsopgaver. Men hvad betyder den nye politiske dagsorden for frivilligheden – både i forhold til det frivillige arbejde i udsatte boligområder, men også i forhold til frivillighedens rolle i nye samarbejdsrelationer med det offentlige.
I Aarhus fokuserer undersøgelsen på, hvordan frivilligheden udfolder sig i de almene boligområder. Det skal belyses, hvilken betydning forskellige aktører tillægger det frivillige arbejde (fra kommunalt lederniveau til borgerniveau). Både konkret i forhold til opfattelse af, og forventninger til, den frivillige sektors rolle i udsatte boligområder, men også på et diskursivt plan, som handler om, hvordan de forskellige aktører forstår begreber som ’frivillighed’, ’aktivt medborgerskab’, ’samskabelse’ etc. Undersøgelsen vil resultere i en rapport, samt en afsluttende konference i sensommeren 2016.
Del af større undersøgelse
Undersøgelsen af frivillighed i det boligsociale arbejde i Aarhus er samtidig del af undersøgelsen af Samspillet mellem den frivillige og den kommunal sektor, under ledelse af professor Bjarne Ibsen. Formålet med denne undersøgelse er at blive klogere på fordele og ulemper ved forskellige samarbejdsformer mellem den frivillige og den kommunale sektor. Undersøgelsen tager udgangspunkt i 20 cases fordelt på 4 kommuner og det boligsociale område i Aarhus. I løbet af de næste tre år vil den samlede frivillige indsats og samarbejdet med kommunerne blive kortlagt i de berørte områder og udviklingen i de 20 samspils’cases vil blive fulgt gennem kvalitative undersøgelser.
Nyheder om Frivillighedsanalysen
Ny rapport: Frivillighed i det boligsociale arbejde
I foråret 2015 indgik Det Boligsociale Fællessekretariat og Syddansk Universitet, en aftale om at undersøge ’forudsætningerne for frivillighed i udsatte boligområder i Aarhus’. Det blev besluttet, at undersøgelsen skulle fokusere på opfattelser og forståelser af…
Konference sætter frivillighed og medborgerskab til debat
I de senere år har frivillighed indtaget en vigtig plads på den politiske dagsorden, både blandt skiftende regeringer og i kommunerne. Et øget pres på den danske velfærdsmodel og et ønske om et aktivt civilsamfund har aktualiseret et behov for at inddrage…
Konference om frivillighed i udsatte boligområder
I Danmark har vi en stærk tradition for frivilligt arbejde. Traditionelt set har frivilligt arbejde været knyttet til foreningsarbejde. I de senere år har frivilligheden indtaget en vigtig plads på den politiske dagsorden, både blandt skiftende regeringer og i…